Jakobitter

Jakobitter var tilnavnet til dem, der tilsluttede sig den politisk-religiøse bevægelse, som mellem 1688 og 1746 forsøgte at genindsætte det stuartske kongehus på Englands, Skotlands og Irlands troner. Bevægelsen opstod, da Jakob II af England/Jakob VII af Skotland), som i hemmelighed var konvereteret til katolicismen i 1668 eller 1669 og siden efterfulgte sin protestantiske og barnløse bror Karl II på tronen 1685 blev styrtet i 1688 i "den ærefulde revolution" og blev erstattet af det samregerende par Vilhelm III og Maria II (Jakobs protestantiske datter).

Flere af Jakobs tilhængere fulgte ham, da han i 1688 flygtede til Frankrig og siden boede der under Ludvig XIVs beskyttelse, men de fleste blev tilbage i deres hjemland (først og fremmest i Skotland og Irland) og opretholdt forbindelsen med Jakobs Hof i Saint-Germain.

Jakobitternes stræben gik først og fremmest ud på at genindsætte den landflygtige Jakob på tronen. Efter hans død i 1701 gik man over til at forsøge at sikre kronen til hans søn Jakob Edvard Stuart, og da denne i 1715 opgav tanken om at blive engelsk og skotsk konge, satsede jakobitterne endelig på sønnesønnen Karl Edvard Stuart ("Bonnie Prince Charles").

Jakobitternes kamp for at genindsætte det stuartske kongehus på tronen førte til en række oprør og krige i Irland, Skotland og England. De vigtigste slag i denne konflikt var

• det irske slaget ved Boyne i 1690, hvor Jakob II forgæves forsøgte at genvinde magten, men

blev tvunget til at flygte tilbage til Frankrig,

• oprøret i 1715 i Skotland, hvor hans søn forsøgte og måtte give fortabt, samt endelig

• det skotske oprør i 1745, som sluttede med slaget ved Culloden i 1746, hvor sønnesønnen "Bonnie Prince Charles" blev slået og herefter jagtet i fire måneder over hele det skotske højland, inden det lykkedes ham at komme tilbage til Frankrig.

Den sidste af huset Stuart, som gjorde krav på den britiske trone, var Henrik Benedict Stuart, "Bonnie Prince Charles'" yngre bror, som var katolsk kardinal. Da broren døde i 1788, hævdede han sin arveret til tronen og kaldte sig Henrik IX.